Kategoriarkiv: Børn

De kære søde, tidskrævende, larmende og forkælede små

Happy Halloween. Darkness Falls Across The Land, The Midnight Hour Is Close At Hand.

Halloween lampeUhyggen sænkede sig om Sct. Jørgens Park, hvor edderkopperne havde haft travlt med at indhylle lysekroner, vinduer og møbler i det fineste spind. I går holdt vi nemlig (u)hygge med børn, faster og Casper.

Menuen var som sidste år ekstra kulinarisk med spindelvævs-edderkoppekage til eftermiddagsnissemosten, der var garneret med de lækreste øjne. Til aftensmad stod den på blå (pasta-)insekter, stegte pølsefingre, troldeblod, grønne gnavegebisser, drageørevoks, rådne tænder, blodrøde tarme og stegte slimsnegle. Velbekommen!

Traditionen tro klippede og klisterede vi et utal af spøgelser og græskarhoveder i pap og min kære mand lavede 2 rigtig fine græskarlys og ristede bagefter alle græskarHalloween madkernerne i smør og salt.

For dem der har set “Nightmare before Christmas” vil græskarlygten til venstre nok synes bekendt….The Boggieman fra samme.

Super hyggelig dag og aften.

1. skoledag

Så oprandt dagen endelig…….Victorias første skoledag…..en STOR dag som har været længe ventet. Og den levede fuldstændig op til forventningerne hos min store datter.

Det er bare så underligt at min lille Victoria er blevet sådan en stor pige, tænk at 6 år går så hurtigt.

 

IMG_4665 117-1752_IMG

Victoria

Macbook død !

Så skete det der ikke måtte ske! I min aftentravlhed med madlavning, telefonsamtale, børn der er sure og sultne og en mand der ikke er kommet fra arbejde endnu…….min søde søn laver et fantastisk tigerspring op på sin TripTrap stol men fik overbalance og væltede et helt glas sukkersødet sodavand ned over min Macbook. Sådan slår man altså en mac ihjel.Træls, træls, træls ! 

Så nu er den til reparartion og det tager tid ind over sommerferien….men det skal blive dejligt at få den tilbage, jeg har lavet så mange tastefejl efter at jeg har måttet bruge PC igen.

Cirkus Benneweis

 

 

 

I går, en dejlig onsdag, var jeg i Cirkus Benneweis med mine to poder, en veninde til min datter og min søster(moster). Det var jo en fantastisk oplevelse. Billetterne havde vi købt (meget billigt) gennem Victorias børnehave og prisen afspejlede pladserne en smule…..men ikke meget, vi kunne se alt det vi skulle og ungerne var ganske opslugte fra ende til anden. Der var desværre ikke så mange dyrenumre, men til gengæld var klovnene inde 5 gange i løbet af forestillingen, og det var noget ungerne var vilde med. I pausen var børnene ude og klappe en elefant, den var overhovedet ikke blød, den kradsede nærmest. Som det lidt glemsomme mor, der ellers syntes at hun havde fået pakket alt det en cirkustur kræver, ja så glemte jeg mit nye kamera. Ganske fedt, for der var jo heller ikke noget der var værd at fotografere….vel ! Nå jeg forsøgte at tage lidt billeder med min Nokia N70, men kvaliteten er også derefter…..dårlig.

Når nu mine små dejlige børn var så glade for og ikke mindst overvældende optagede af det der skete i manegen, og derfor opførte sig som engle gennem det meste af forestillingen, så tror jeg at vi skal i cirkus igen til næste år, måske endda på nogle lidt bedre pladser.

I kan se resten af de fantastiske billeder her