Dagens Nissedrilleri (15. december)

Den 11. December har den frække lille nisse igen været i køleskabet…denne gang har han dryppet lidt mandeldråber i mælken…så mon ikke den kasseres ved første dufteprøve. Mandelessens dufter rimelig kraftigt, så jeg regner ikke med at de overhovedet når at smage på det.

Uge 51, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted og Jesper i Valby

Grovtoast-sandwiches med forskelligt fyld og grønsagsstave

Tirsdag: Jesper i Valby

Hverdagsrisotto med spejlæg

Onsdag: En tur til Glumsø efter arbejde…. Jesper til teori …..så nem aftensmad

Æggekage i ovn med bagerbrød og grønt

Torsdag: Jesper på tur…

Pasta Bolognese med revet ost, grovbrød og grønsagsstave/stykker

Fredag: Børnene har valgt 🙂

Hotdogs

Lørdag:

Pastasalat med sprød parmaskinke

Søndag: 4. søndag i advent, hvor vi skal ud til farmor og farfar og have dejlig mad

Mørbrad med bønnespirer, squash og karry

Dagens Nissedrilleri (13. December)

13. December er en søndag, og vi skal ud og gå en langsøndagstur, hvis vejret tillader det (kun en kort tur, hvis vejret er meget dårligt). Og vi skal ud og gå da man jo skal bruge halstørklæder og jakker til sådanne en aktivitet. Nissen har nemlig bundet ærmerne sammen på alle vores jakkerså de sidder sammen som en guirlande, og det samme har han gjort med alle halstørklæderne.

Dagens Nissedrilleri (12. December)

12.December…Endnu en dag, hvor nissen viser sig som et lille rodehoved. Han hænger vores jakker ud på badeværelset og håndklæderne i gangen, og kurven med badelegetøj er tømt dér, hvor sko og støvler plejer at stå…og så er sko og støvler i kurven på badeværelset i stedet for.

Dagens Nissedrilleri (11. December)

Natten til den 11. December har den flinke nisse haft meget travlt. Han har det meste af natten knoklet rundt i vores køkken og bagt luciabrød. Han har ikke lige nået at rydde op, der er mel og alt det brugte service spredtud over det hele, og der er også små nissespor deri. Luciabrødene har han pakket i 2 små kurve., hvor der står hhv. “Øst” og “1.C” på, så de er lige klar til at tage med og dele ud af 🙂

Så er det godt at moderen i huset har fri denne fredag, så hun lige kan få ryddet op efter den lille nisse, inden hun kører ud og køber alle julegaverne.

Dagens Nissedrilleri (9. December)

9. December. Denne morgen er det svært at finde sine støvler, for de er i løbet af natten blevet hejst op i lysekronen i gangen. Og pakkekalendergaverne er stukket ned i støvlerne og er forbundet til pakkekalenderen med bånd.

Madplaner og opskrifter og chit-chat