Kærnemælkshorn (Spise med Price)

Ca. 20-25 stk. (opskriften kan halveres eller man kan fryse ned)

½ kg hvedemel, 
½ kg magarine
, 2 dl kærnemælk, 
50 gr sukker, 
Finthakkede mandler, 
Perlesukker
, Remonce af smør og sukker, 
Ca. 250 gr marcipan.

  1. Mel og sukker smuldres med margarinen og tilsættes 2 dl kærnemælk.
  2. Saml dejen hurtigt og sæt den i køleskabet i nogle timer, gerne natten over.
  3. Når dejen har hvilet, rulles den ud og skæres i trekanter ca. 15 x 15 x 10.
  4. Læg en klat remonce og en lille klump marcipan på hver. (Remoncen laves af lige dele sukker og smør som røres blødt og afkøles lidt inden brug.)
  5. Så rulles trekanterne sammen til horn og der pensles med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker.
  6. Bag dem ved 180 grader i ca 20 min. men hold øje med dem, de må ikke blive for mørke.

Print denne post Print denne post

Uge 20, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted og husbonden i Valby

Kold mad (lune frikadeller og fiskefilet) men andre med lidt mere tid kunne da lave Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash

Tirsdag:Husbonden i Valby

Pasta med bacon, broccoli og ajvar

Onsdag:

Inspireret af Spise med Price skal vi prøve at lave Pitabrød med Shawarma

Torsdag: Arbejder til aftensmadstid, så Børn og mand er på

Pasta med pølser, boullion og tomatketchup

Fredag: Holde min 35 års fødselsdag…stort kagebord… og til aften

Italiensk inspireret pastasalat med ciabatta

Lørdag: Tur til Eksperimentariet …egentlig vores Kærestedag…tillykke til os med de 18 års bekendtskab 🙂 Vi når nok ikke at komme hjem til madtid men hvis vi skulle spise hjemme ville vi få

Frikadeller med Ovnbagte kartofler, skysauce og dampet blomkål/gulerødder

Søndag: Til barnedåb hos lille lækre Marius, hvis vi er sultne når vi engang kommer hjem står den på

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave


Italiensk inspireret pastasalat

500 g pasta penne, 600 g stegt kyllingefilet skåret i mundrette stykker, 250 g fintstrimlede soltørrede tomater i olie, 1 rød chili i tynde skiver, 1 lille finthakket rødløg, 200 g frisk babyspinat, 200 g Feta, 1-1.5 dl. Olie, 3 tsk. koncentreret tomatpuré.

  1. Kog pastaen, dryp godt af og afkøl.
  2. Bland olie og tomatpuré og vend det i den afkølede pasta.
  3. Tilsæt kyllingestrimler, chili, soltørrede tomater, rødløg, feta og babyspinat.

Servér med ciabatta, Baguettes og Hjemmerørt Hvidløgssmør eller købte hvidløgsflutés.

Print denne post Print denne post

Pasta med bacon, broccoli og ajvar

300 g pasta, 150 g bacon, salt og peber, 500 g broccoli, 1 glas ajvar (peberfrugtpuré, købes færdiglavet)

serveres med  Gulerodstrekanter

Kog pastaen, og skær baconen i mindre stykker og svits det godt. Tag baconene af panden. Skær broccoli i mindre stykker, og svits på panden i resten af baconfedtet. Krydr med salt og peber. Dryp pastaen godt af, og vend den med broccoli og bacon. Server med ajovar, som i sommertiden kan serveres kold, men også kan serveres opvarmet.

Print denne post Print denne post

Kylling i gryde med skilt sauce

Kylling: 1 fersk kylling (ca. 1.500 g)
, salt og friskkværnet peber
, 4 kviste frisk timian, 1 tsk. sukker, 25 g oliemargarine, 2 spsk. neutral olie
, 1 fed hvidløg
, 1 gulerod
, 1 stilk bladselleri
, 5 hele, sorte peberkorn
, 3 dl vand

Skilt sauce: Skysaucen fra kyllingen, 2 dl piskefløde

Tilbehør: 1 kg nye kartofler
, Farmors hjemmelavet agurkesalat

Kylling:

  1. Gnid kyllingen med salt og peber udvendigt, og læg sukker og timian ind i den.
  2. Brun kyllingen godt på alle sider i oliemargarine/olie.
  3. Læg det pillede hvidløg, peberkorn samt gulerod, bladselleri, ordnede og i grove stykke, i stegegryden.
  4. Tilsæt vandet, og lad retten simre under låg i ca. 1 time, til kyllingen er helt gennemstegt.
  5. Tag kyllingen op af gryden, dæk den med folie og et håndklæde e.l., så den holdes varm.

Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand til de er møre, (i ca. 15 minutter).

Skilt sauce:

  1. Sigt skysaucen fra gryden og reducér den til godt halvdelen.
  2. Tilsæt  fløde, og lad saucen stå ved svag varme og under omrøring til den skiller.

Anret kyllingen i udskårne stykker inden servering og server med de varme nye kartofler, skilt sauce og Farmors hjemmelavede agurkesalat.

Print denne post Print denne post

Uge 19, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted , husbonden i Valby.

Frikadeller med resten af søndagens Kold Kartoffelsalat

Tirsdag: Husbonden i Valby (måske), forhavens bede burde luges færdig !!!!

Grovhakket medister med bådkartofler og stuvet blomkål

Onsdag: Sent fri,  Husbonden i Valby og så skal vi lige have handlet til torsdagens gæstevisit 🙂 vi er nok ude i noget med kold mad, men andre kunne spise

Skinke med aspargessauce, hvide kartofler og dampet grønt

Torsdag: Kristi Himmelfartsdag – dejlig fridag og vi skal have gæster til kaffe og kage samt aftenhygge ved Weberen

Kaffe og te med  og Lækre havregrynsflarn

Grille Kongerejer i barbecuemarinade med med Baguettes og Hjemmerørt Hvidløgssmør

Grille brunchpølser/pølser med baconsvøb og Soya- og honningmarineret svinemørbrad med Kartoffel- og aspargessalat

Brownies med rørt vanilleis og Brombærsauce

Fredag: Hos os endnu en Fridag….denne er pålagt i år, det eneste der er planlagt er Disney-hygge med børnene, mon ikke vi nok skal finde på noget at lave 🙂

Mormors pandekager med is forudgået af Gulerodstrekanter med friskost, grønt og forskelligt pålæg

Lørdag: Besøg fra Bornholm…hvor skal vi bare hygge og snakke

Hjemmelavede hamburgers på grillen og pommes frites fra naboen (Rugvængets Smørrebrød)

Dessert følger….

Søndag: Farvel til de bornhomske gæster og så måske et smut ud og se på smykker

Kylling i gryde med skilt sauce og Farmors hjemmelavede agurkesalat

Uge 18, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted for sidste gang i denne sæson, husbonden i Valby. Nej alt dette nåede vi ikke da mindstekatten har taget afsked med denne verden…så der tudes…og trøstespises…

Junk af en eller anden art…andre kunne jo være fornuftige og lave Æggekage i ovn med bagerbrød og grønt

Tirsdag: Husbonden i Valby…og vi skal huske at høste sæsonens første asparges

Kylling i karry med ristaffel ( kødboller i karrysauce til ungerne, det vil de hellere have 🙂 )

Onsdag:

Vagabondens Livret

Torsdag: Husbonden i Kbh. i statens tjeneste, jeg er nok på en kedelig rugbrødsklemme (da jeg er på aftenarbejde), og børnene gæster farmor og farfar til spisetid 🙂 hvis vi havde været hjemme kunne vi have lavet

Sennepskoteletter med små lækre (nye) kartofler

Fredag: Disney-hygge med Alexander, Victoria skal overnatte i SFOén

Grille Steaks og grillpølser med Kartoffel- og aspargessalat

Lørdag: Forårskoncert med Victorias musikskole, Til farmor og farfars fødselsdag, så vi skal have dejlig mad dér, men andre kunne lave

Svinekød i soyasauce med nudler

Søndag: Ren slapperdag, hvor der skal ordnes have og vasketøj, Alexander er hos kusine Amalie og Victoria er til “skovens dag” og husbonden arbejder….gæster til grillmad til aften

Karrypølser og alm. grillpølser med Kold Kartoffelsalat og måske Baguettes og Hjemmerørt Hvidløgssmør

Madplaner og opskrifter og chit-chat