- Stine's Blog - https://somes.dk -

Bagt kyllinge-/pastasalat

500 g cherrytomater, 1 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber, 400 g pastaskruer, 500 g kylling i strimler, 2 tsk. tørret basilikum, 125 g friske mozzarellakugler, 50 g rucola, 1 håndfuld frisk basilikum, 1 spsk. balsamico-glace

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skyl cherrytomaterne, og fordel dem i et ovnfast fad.
  3. Vend dem med olivenolie, salt og peber.
  4. Bag tomaterne i ovnen i 20 minutter, til de begynder at rynke.
  5. Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken.
  6. Krydr kyllingestrimlerne med tørret basilikum, salt og peber, og fordel dem over de bagte tomater.
  7. Sæt fadet i ovnen i ca. 5 minutter, til kyllingestrimlerne er brunede.
  8. Vend herefter de kogte pastaskruer i fadet.
  9. Riv mozzarella i mindre stykker, og fordel dem over fadet.
  10. Sæt fadet i ovnen i yderligere 10 minutter, til osten er smeltet, og kyllingestrimlerne er helt gennemstegte.
  11. Skyl og tør rucola, og drys rucola og basilikumblade over fadet.
  12. Dryp med balsamico-glace, og servér straks.