- Stine's Blog - https://somes.dk -

Pasta med and i rødvin

600 g andebryst, 1 løg, 2 fed hvidløg, 2 gulerødder, 3 pastinakker, 2 spsk olivenolie til stegning, 1 dl rødvin, 2 ds. flåede hakkede tomater, 2-3 spsk konc. tomatpuré, 500 g pastapenne, ½ bundt frisk oregano, salt og friskkværnet peber, 25 g parmesan

  1. Fjern fedt og sener fra andebrystfileterne, og skær kødet i små tern.
  2. Pil og hak løg og hvidløg. skræl pastinakker og gulerødder, og riv dem groft.
  3. Steg løg og hvidløg let i olivenolie i en gryde, uden at det tager farve.
  4. Tilsæt andekød, gulerødder og pastinakker, og lad det stege et par min. under omrøring.
  5. Tilsæt rødvin og lad det koge ind.
  6. Vend hakkede tomater og tomatpuré i retten og lad det simre i ca 20 min..
  7. Kog pastaen efter anvisningen på pakken,
  8. Hak oregano til pynt.
  9. Smag saucen til med salt og peber
  10. Servér pasta med and i rødvinssauce, og top med friskrevet parmesan og oregano