- Stine's Blog - https://somes.dk -

Gryderet med kalv, champignon, timian, tomatpuré og porter

700 g kalvekød i  strimler, Olie til stegning, 1 stort løg, 3 fed hvidløg, 2 spsk. mel, 4 spsk. tomatpuré, 1 porter øl, 3 dl kalvefond, 3-4 kviste timian + lidt til pynt, 2 laurbærblade, 500 g champignon, 2 æbler
Evt. 1 nip sukker, Salt, friskkværnet peber

  1. Brun kalvekødet ved høj varme ad flere omgange i olie i en stor gryde, og sæt det til side.
  2. Krydr undervejs med salt og peber.
  3. Pil og hak løg og hvidløg.
  4. Kom lidt ekstra olie i gryden hvis nødvendigt, og sautér begge dele ved jævn varme, til løgene er klare.
  5. Kom kødet tilbage i gryden sammen med mel, og rør det grundigt sammen.
  6. Tilsæt nu tomatpuré, øl, fond, timian og laurbærblade.
  7. Bring gryden i kog, og skum af.
  8. Skru ned for varmen, læg låg på gryden, og lad den simre stille og roligt.
  9. Rens champignonerne, mens gryderetten simrer.
  10. Skær champignonerne ud i mundrette bidder, og sauter dem i olie på en pande, til tager farve.
  11. Krydr med salt og peber.
  12. Kom dem herefter i gryden, og lad dem simre med, til kødet er mørt.
  13. Smag til med salt og peber samt eventuelt et nip sukker.
  14. Skær æblerne ud i både, og kassér kernehuset. Kom æblerne på den færdige ret ved servering sammen med timianblade.
  15. Servér med kartoffelmos, ris eller godt brød og en sprød salat.