- Stine's Blog - https://somes.dk -

Små farsbrød med soltørrede tomater

Farsbrød: 400 g hakket magert kalv og flæsk, 50 g soltørrede tomater, ¼ tsk salt, ¼ tsk peber, 75 g feta salattern light 5%, 25 g sorte oliven uden sten (kan udelades)

Kartofler: ¾-1 kg store kartofler, salt, peber, lidt olie

Dressing: 1 dl yoghurt naturel, 1 fed hvidløg, salt, peber

Grønsager: 500 g dampet broccoli

Kartofler:

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i både.
  2. Drys bådene med salt og peber og vend dem i olie i en pose og hæld dem derefter ud i en bradepande med bagepapir.
  3. Stil dem i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Farsbrød:

  1. Hak de soltørrede tomater.
  2. Rør dem i kødet sammen med salt, peber, 1 dl vand og fetaost.
  3. Tag evt.en tredjedel fars fra og form den til et lille børnefarsbrød. Resten af farsen tilsættes hakkede oliven og formes til to små farsbrød.
  4. Læg farsbrødene i et ildfast fad med bagepapir og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
  5. Mærk med en kødnål, om de er gennemstegte. Kødsaften skal være klar.

Dressing: Smag yoghurt til med presset hvidløg, salt og peber.

Grønsager: Skær broccolien  i passende buketter og damp efter smag.