- Stine's Blog - https://somes.dk -

Calzone (indbagt pizza) med skinke og champignoner

Opskrift fundet i et af mine blade MAD! marts-april 2009

Dej: 25 g gær, 1 tsk. salt, 3 dl lunkent vand, 200 g durummel, 200 g mel

Tomatsauce: 1 ds flåede tomater, 1 fed hvidløg, 2 tsk tørret oregano, salt

Fyld: 250 g rensede og skiveskårne champignoner, 150 g revet ost (max 18%fedt), 100 g skinke i strimler

Salat: 1 salathoved, 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. citronsaft eller vineddike, salt og friskkværnet peber

Dej:

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Tilsæt salt, al durum-melet og lidt af hvedemelet.
  3. Ælt dejen, og tilsæt, mere hvedemel, til den er smidig og lige slipper fingrene.
  4. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.

Tomatsauce:

  1. Blend de flåede tomater med hvidløg, og lad det koge op i en gryde med oregano.
  2. Lad saucen simre i 5 minutter og smag til med salt.

Salat:

  1. Skyl og tør salaten.
  2. Bræk den i grove stykker, som lægges i en skål.
  3. Pisk olie og citronsaft sammen med salt og peber, og vend dressingen sammen med salaten

Saml pizzaerne:

  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  2. Del dejen i 4 stykker, og rul hvert stykke ud til en cirkel med en diameter på ca. 30 cm.
  3. Fordel champignon, ost og skinke på midten af de 4 pizzabunde.
  4. Kom evt. 2 spsk. tomatsauce i hver pizza.
  5. Fold siderne på pizzabundene godt sammen omkring fyldet, og tryk kanterne godt sammen.
  6. Læg pizzaerne på en varm bageplade, med god afstand i mellem, og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter.

Server pizzaerne med salaten og den varme tomatsauce, til at hælde over

 

Opsamling
recipe image
Opskriftsnavn
Calzone (indbagt pizza) med skinke og champignoner
Publiseret d.
Forberedelsestid
Koge- Stege eller Bagetid
Totalt tidsforbrug
Vurdering
3.51star1star1star1stargray Based on 3 Review(s)