- Stine's Blog - https://somes.dk -

Hvid Brownie

Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014) En opskrift fra Emmerys

Brownie: 100 g smør, 300 g flormelis, 3 æg, 170 g mel, 300 g hakket hvid chokolade, 150 g mandler, 80 g appelsinpasta ( se opskrift nedenfor), revet skal af 1økologisk appelsin

Appelsinpasta: 600 g økologiske appelsiner, 200 g rørsukker, lidt atamon

Appelsinpasta:

  1. Vask appelsinerne, og skær enderne af.
  2. Skær appelsinerne i skiver og blend dem.
  3. Kom de blendede appelsiner og rørsukker i en gryde, og bring det i kog under omrøring.
  4. Kog massen ind til en tyk pasta; det tager ca. 15-30 minutter.
  5. Lad pastaen køle af, og den er klar til brug.
  6. Pastaen kan holde 3 måneder på køl i et tætlukket glas, der er skyllet i atamon.

Brownie:

  1. Rør smør og flormelis let sammen, det må ikke piskes for luftigt.
  2. Tilsæt æggene 1 adgangen, og rør godt.
  3. Vend mel, hvid chokolade, mandler og appelsinpasta og revet appelsinskal i,  og rør forsigtigt dejen sammen.
  4. Fordel dejen i en lille bradepande foret med bagepapir.
  5. Bag kagen ved 160 grader i 40-45 minutter.
  6. Lad kagen køle af i formen på en bagerist og skær den i 10-12 stykker inden servering.
  7. Dejen kan også fordeles i muffinsforme og bages i  ca. 20-25 minutter ved de 160 grader.