- Stine's Blog - https://somes.dk -

Fedtebrød (Ca. 50 stk.)

Fra Frk. Jensens Kogebog

200 g mel,  ½ tsk. hjortetaksalt,  200 g smør,  100 g sukker,  100 g kokosmel

Glasur:  150 g flormelis,  citronsaft, kogende vand

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bland mel med hjortetaksalt, og smuldr smørret heri.
  3. Tilsæt sukker og kokosmel, og ælt dejen sammen.
  4. Del dejen i 4 lige store dele.
  5. Rul dejstykkerne ud til stænger, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  6. Bag stængerne i ca. 12 min., til de er gyldne.
  7. Lav glasuren ved at røre flormelis med citronsaft og vand til en passende konsistens.
  8. Dekorer stængerne, mens de endnu er lune.
  9. Skær stængerne ud i snitter, og afkøl.
  10. Opbevar de afkølede snitter i en kagedåse.