- Stine's Blog - https://somes.dk -

Grissini

25 g gær, 1 dl lunkent vand, 225g hvedemel, 1 knivspids sukker, 1 tsk salt, 1 spsk olivenolie

Bland gær med vand og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt salt, olie og 2/3 af melet. Bland med en ske, indtil dejen samler sig. Tag dejen fra skålen og ælt, mens du tilsætter resten af melet lidt efter lidt.
Ælt i ca. 10 minutter, indtil dejen er elastisk.
Del dejen i  klumper på størrelse med en valnød og rul hver af disse til en lang pølse (ca. 1 cm. tyk). Læg grissinierne på bagepapir på en kold bageplade og lad dem hæve tildækket i 15 minutter.
Forvarm ovnen til 200°C, og bag dine grissini i 15 minutter, vend dem, når halvdelen af tiden er gået – for at få dem helt sprøde og lækre.

Serveres afkølet med forskellige dips, Aioli, pestoer og/eller tapenader