- Stine's Blog - https://somes.dk -

Æggekage med kartofler, røget laks og friskost med peberrod

500 g kogte nye kartofler, 2 løg, 1 spsk olivenolie, 1/2 dl fintklippet purløg, 8 æg, 1 tsk salt, friskkværnet sort peber, 100 g røget (eller gravet) laks skåret i strimler, 60 g friskost, 1 spsk fintrevet peberrod

Tilbehør i øvrigt: blandet grøn salat og groft rugbrød

  1. Rør friskosten med den revne peberrod og sæt på køl.
  2. Skær kartoflerne i både, pil løgene og skær dem i tynde skiver.
  3. Steg kartofler og løg til løgene er møre (uden at løgene har taget farve).
  4. Pisk æg med salt og peber og hæld æggemassen over kartofler og løg.
  5. Lad æggemassen stivne lidt og lad den ikke-stivnede æggemasse komme nær pandens bund ved at lette på det allerede stivnede.
  6. Hold lav temperatur på panden i ca. 5 minutter og når æggekagen er lige ved at være færdig, lægges laks og friskost med peberrod oven på og der lægges låg over og steges videre i ca. 3 minutter. Inden servering drysses med purløg.