- Stine's Blog - https://somes.dk -

Braiseret oksebov med kartoffelmos og gremolata (6 pers)

Oksebov: Ca. 1½ kg oksebov med ben, 2 spsk. olivenolie, 3/4 kg persillerødder, 500 g (banan) skalotteløg, 5 fed hvidløg, 2-3 friske timiankviste, 4-6 laurbærblade, ca. 3/4 L porter-øl, , ½ kg tomater,  1-2 dl fløde, evt. sukker, citronsaft / hvid balsamicoeddike (til at tilsmage saucen med), saucejævner og evt. kulør

Kartoffelmos: 1-1½ kg melede kartofler, ca. 2½ dl mælk, 50 g smør, ca. 3/4 tsk. salt, hvid peber.

Gremolata: 1 stor håndfuld bredbladet persille, 1 usprøjtet citron, 2-3 fed hvidløg.

Oksebov:

  1. Snit boven i kanten, for at undgå at den krøller sammen under tilbredningen.
  2. Gnid kødet godt med salt og peber. Læg kødet i et ovnfast fad/en bradepande med lidt olivenolie i bunden.
  3. Skræl og skær persillerødderne i grove stykker.
  4. Pil skalotteløgene, og halver dem. Pil og hak hvidløgsfeddene groft.
  5. Fordel persillerod, løg, hvidløg, timian og laubærblade rundt om kødet i fadet.
  6. Overhæld ingredienserne med øl -der skal stå øl godt halvt op af fadets sider.
  7. Stil fadet i ovnen ved 150 grader i ca. 3 timer. Efter den første time vendes kødet. Vend stegen igen efter to timers stegning.
  8. Dryp med stegesky, hvis kødet ser tørt ud på overfladen. Læg de skyllede, hele tomater i fadet efter 2 timer.
  9. Efter de 3 timers stegning tjekkes kødet med en gaffel
  10. Smutter gaflen nemt af, er kødet mørt. Hænger gaflen fast, kan/bør kødet stege ½ time mere.

Kartoffelmos:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker.
  2. Kog kartoflerne godt møre i vandet UDEN salt. Hæld vandet fra, og damp kartoflerne tørre i gryden et minuts tid.
  3. Mos kartoflerne med en håndmikser, en kartoffelmoser eller et kraftigt piskeris.
  4. Varm mælken, og pisk den i kartoflerne lidt ad gangen, til mosen har en passende konsistens. tilsæt smør, og smag til med salt og peber.

Gremolata:

  1. Skyl persillen, og hak den fint.
  2. Skyl citronen, og riv skallen fint.
  3. Hak hvidløgsfeddene meget fint.
  4. Bland det hele sammen.

Sauce:

  1. Si skyen fra det ølbrasierede kød op i en gryde.
  2. Lad skyen koge lidt ind i gryden.
  3. Tilsæt fløde, kulør og saucejævner.
  4. Smag til med sukker, salt, peber og evt. citronsaft el. hvid balsamicoeddike.

OBS ved udskæring: Kig godt på kødet – Fibrene ligger på tværs af stegens brede over- og underside. For at kune skære kødet i rigtig retning dvs. på tværs af muskelfibre), begyndes med at  dele stegen i 3-4 stykker idet musklerne følges. Stil kødet på højkant, og skær  så hvert stykke i pæne skiver.

Opsamling
recipe image
Opskriftsnavn
Braiseret oksebov med kartoffelmos og gremolata (6 pers)
Publiseret d.
Forberedelsestid
Koge- Stege eller Bagetid
Totalt tidsforbrug
Vurdering
41star1star1star1stargray Based on 1 Review(s)