Tirsdag havde vi sat gode venner i stævne ved Middelaldercentret / Købstaden Sundkøping ved Nykøbing F Det var jo fantastisk vejr og humøret var godt, hvilket jo er gode forudsætninger for en vellykket tur.
Vi traskede rundt i det man nærmest kan kalde et levende museum, og det bliver mere og mere fuldendt for hvert år der går. De mennesker ,der vælger at bebo Sundkøbing tager deres “opgave” yderst seriøst, og gør sig store anstrengelser for at højne kvaliteten og udbreder spændende viden omkring det at leve i middelalderen. Man hilser hverandre med “Guds Fred” og de er alle meget imødekommende.
Vi mødte bl.a. en dejlig kone der solgte brød på markedet, hun var yderst forundret over vores påklædning, pigerne viste ben i sommergevanterne, kvinderne havde udslået og blottet hår, vores klæder var i nogle dyre indfarvninger og ikke mindst var der huller i vores sko/sandaler…
Vi mødte også skrædderens hustru og lille søn i korrekt påklædning, den kære lille dreng havde desværre ondt for tænder og var derfor ikke var så selskabelig. Søvnen ikke rigtig indfandt sig ordentligt om natten hos den lille fyr og det kan jo gøre jo enhver pirrelig om dagen…ikke underligt at selskabeligheden lå på et meget lille sted…det er såmænd hårdt arbejde at være en del af et levende museum.
Sundkøbings rigeste borgere var købmandens, hans hus var smukt rødmalet og ii flere etager, og der var væsentligt mere pragt over indretningen ift de jævne folks boliger, højere til loftet… og rigtigt glas i nogle af vinduerne.
Vi fik lov til at besøge grovkøbmandens hustru og familie, da de skulle til at bage pandebrød på ildstedet. Dér fik vi en snak om bedekæder, deres blyindfattede vinduer (som var dyre, men grovkøbmanden var også forholdsmæssig rig), hvad man spiste dengang og at alle i familien sov i det samme rum !!, det var alligevel lidt underligt for børnene at forstå
Hos væveren så vi store væve og stoffer til tøj og møbler og til vores børns store overraskelse hørte vi også og at næsten alle middelalderkvinder oplevede at have både børn på jorden og børn i himlen…vores børn havde meget svært ved at forstå, at så mange børn døde dengang… faktisk godt halvdelen af alle børn døde, mener jeg, at hun fortalte.
Vi fik set bliderne blive affyret, Alexander, vores mindste, nåede da lige at blive væk i mylderet efter blideskuddene, men han blev da heldigvis fundet inden tårerne nåede frem på kinderne, de var dog godt på vej, han havde nemlig opdaget at han var blevet væk…stakkels lille fyr.
Vi spiste noget lækker koldrøget laks (vist nok fra eget røgeri) til frokost, det kan anbefales. Næste gang vi besøger Sundkøbing skal vi helt sikkert ind og spise på deres 1300-tals gæstgiveri Den Gyldne Svane, de “lover ” at man hos dem kan smage på Middelalderen, ved at prøve deres lækre og tidskorrekte retter, der alle skulle være tilberedt efter middelalderlige metoder.
Sikke en dejlig dag.
, vi prøver at udsætte de uundgåelige ….feriens endelige afslutning med et restaurantbesøg … men andre kunne prøve: 
